af Per Rask Madsen
DEN
UHELDIGE
KOSMOPOLIT
Friedrich Kuhlau indvarslede romantikken i Danmark med sine operaer og tilbedelse af Beethoven. I samtiden var han en stor kanon i København, men også livslangt udfordret af vanskelig økonomi og dålige operatekster. Til januar opføres hans
hovedværk 'Lulu' for første gang herhjemme siden 1838.
At Brahms satte pris på Kuhlau, ved vi blandt andet, fordi han i 1854 overvejede at lære fløjtespil, så han kunne spille duoer sammen med Clara Schumann. Selvom Kuhlaus eget instrument var klaveret - som udøvende musiker mestrede han ikke blæser-instrumenter - har få skrevet så meget fløjtemusik som han.
Og sammen med hans klaversonatiner, som mange amatør-pianister dengang og frem til i dag har været igennem, var de en god fast indtægt for ham.
Brahms lå også inde med partituret til Kuhlaus største triumf som operakomponist, eventyrhistorien 'Lulu' fra 1824. Men før vi dykker 'videre ned i dette nøgleværk i dansk guldalder, må vi se på, hvem den tysk-danske komponist var.
FLYGTER TIL KØBENHAVN
Friedrich Daniel Rudolph Kuhlau blev født den 11. September 1786 i byen Uelzen, 80 kilometer syd for Hamborg. De var en stor børneflok, og grundet farens stilling som militærmusiker flyttede familien en del rundt i det nordtyske. Farfaren havde haft en lignende ansættelse, og en onkel i Aalborg var organist, så Friedrich havde ikke musikken fra fremmede.
Til gengæld var pengene små, og at han som 9-årig mistede synet på højre øje i en ulykke kunne ligne et ilde varsel for hans senere vekslende held i livet. I 1802 hedder bopælen Hamborg, hvor Friedrich oplever store værker, og selv er stærkt engageret i sceniske opførelser samt i koncertsalen.
Han er' hovedsagelig selvlært, men bliver omkring 1806 undervist i musikteori af Carl Philipp Emanuel Bach-eleven Schwencke; især faget kontrapunkt klarer han sig mere end godt i. Samme år belejrer Napoleon den nordtyske metropol, og da grebet yderligere strammes om byen, flygter Friedrich i 1810 til Køvenhavn for at undgå at blive indrulleret som fransk soldat.
FORVRØVLET OPERATEKST
Året efter får han sin danske debut på Det Kgl. Teater med sin Klaverkoncert i C -dur, som han tilegner den lidt ældre og mere konservative komponistkollega C.F.E.Weyse. I kølvandet bliver det til flere uropførelser, og Kuhlau bliver hurtigt anerkendt og inviteret inden for i de rette kredse og optræder endda nogle gange ved hoffet. Men en fast stilling glipper gang på gang, og selv udnævnelsen som kammermusicus skæpper ikke i kassen. Kompositionsarbejdet bliver hele tiden afbrudt af privatundervisning og lejlighedsvise bidrag til det tyske tidsskrift Allgemeine Musikalische Zeitung (som bl.a. E.T.A. Hoffmann og Schumann publicerer vigtige tekster i). De mange værker for klaver og fløjte i forskellige konstellationer er efterspurgte, men det giver kun brød på bordet og mætter ikke Kuhlaus egentlige sult som komponist: opera. I 1814 sker gennembruddet så med 'Røverborgen' (tekst af Oehlenschläger), der ligner Beethovens 'Fidelio' ved at være en såkaldt redningsopera og handler om en ridder, der lokkes ind i en røverbandes tilholdssted, hvor også en kvinde holdes fanget. Kuhlau-eksperten Gorm Busk kalder teksten forvrøvlet, men at operaen rummer scenisk effektfulde optrin og musikalske træffere. Det bliver også til opførelser i Hamborg, ligeledes med succes.
Så følger en række fiaskoer, der tydeliggør, hvor svært det er at støve en god operatekst op. Hans ‘Trylleharpen' bliver en scandale på grund af anklager om, at librettisten har plagieret, så operaen tages af plakaten efter kun tre forestillinger; igen høster selve musikken pæne ord.
EN DANSK TRYLLEOPERA
Selvom Kuhlau fra 1818 modtager en årlig sum på 300 rigsdaler for titlen kammermusicus, er det ikke nok til at reparere hans pengeproblemer, da Det Kgl. Teater samtidig forlanger, at han leverer en opera om året til huset uden ekstra betaling. Kontrakten blødes dog senere op, og kong Frederik VI går endda med på at bevilge rejsetilladelse, så Kuhlau kan suge til sig i udlandet. Der interesserer han sig især for skuespil, men i Wien oplever han ‘Tryllefløjten' og ‘Den tyvagtige skade' og bemærker, at >>også her driver Rossinis urene ånd sit onde væsen<<. Snart ændrer han dog holdning til italiensk opera.
Over samme forlæg som 'Tryllefløjten' skaber han med libretto af C.C.F. Güntelberg operaen 'Lulu', men med et noget andet fokus og et mindre kringlet plot om prinsen Lulu, der skal redde feens datter Sidi ud af kløerne på den onde troldmand Dilfeng og dennes hånende dværgesøn Barca. Historien foregår t et orientalsk eventyrland befolket med hyrder, trolde og hekse. Lulu skal ved hjælp af en magisk fløjte narre den særlige rosenknop, som holder Sidi fanget, ud af Dilfengs varevægt. Især den gnæggende Barca, der kørte rundt på en dræsine, tog kegler hos det køvenhavnske publikum. Men ifølge operaekspert Henrik Engelbrecht smædede modstandere værket til at være en “ Rossinade", som var for italiensk og udsmykket til deres smag (i modsætning til den mere mådeholdende Weyse).
På dette tidspunkt har Kuhlau også stiftet bekendtskab med den tyske komponist Carl Maria von Weber og er blevet inspireret til tonemaleri og andre effekter, så paletten er rigelig fuld, men igen spænder librettoen ben, da den er for lang og udramatisk, og det er nok årsagen til, at ‘Lulu' ikke er blevet opført på Det Kgl. Teater siden 1838. I 1980'erne blev det til nogle koncertante opførelser, og pudsigt nok sætter man stor pris på Kuhlau i Japan, hvor blandt andet ‘Lulu' er blevet sat is cene.
Året efter 'Lulu' møder Kuhlau sit store forbillede, Beethoven, i dennes sommerresidens i Baden, hvor de to herrer tager på bjergvandring, spiser på gæstgiveri og udveksler kanoner i Beethovens gemakker. Kuhlau har stor andel i udbredelsen af den tyske kæmpes musik i Danmark. Men allermest husker vi ham for musikken til operahaderen J.L. Heibergs skuespil 'Elverhøj', en bestilling i anledning af prinsesse Vilhelmines bryllup med Frederik VII og et lykkeligt samarbejde for alle involverede parter.
KØLIGE KUHLAU
Eftertiden husker “fløjte-Kuhlau", “sonatine-Kuhlau" og især musikken til 'Elverhøj', imens hans fem operaer er glemt. Manden tænkte sig først og fremmest som operakomponist, men havde uheld med sine librettister. D et Kgl. Teater har ikke spillet 'Lulu's iden 1838, derimod har International Friedrich Kuhlau Society opført den scenisk med fuld besæning i Tokyo i de senere år. I partituret (udgivet af International Friedrich Kuhlau Society i 2004) står operateksten både på dansk, tysk og japansk. Udbredelsen af Kuhlaus musik i Japan skyldes ikke mindst fløjteprofessoren Toshinori Ishihara. At Japanerne har taget den danske komponist til sig, kan måske skyldes, at han ikke går til de følelsesmæssige ekstremer i sin musik som eksempelvis Beethoven , men i stedet bevarer et mere distanceret udtryk.
Ligesom 'Tryllefløjten' og et par andre af forbilledet Mozarts operaer, er alle fem operaer af Kuhlau af genren syngespil. I Det Kgl. Teaters nye opførelse har Henrik Engelbrecht taget sig af at forkorte den talte dialog i ‘Lulu' for at gøre operaen mere spiselig for et nutidigt publikum. Måske er det også på høje tid at revurdere, hvad scenisk musik fra dansk guldalder siger os i dag. |